Forskellen på MAM og DAM
Frigør vækstpotentialet: Vælg DAM frem for MAM
Hvorfor er DAM det foretrukne valg for vækstvirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV’er), der søger en samlet løsning til håndtering af deres digitale assets? Media Asset Management (MAM) og Digital Asset Management (DAM) er begreber, der bruges tit, men de adskiller sig i omfang og funktionalitet.
At håndtere og organisere digitale assets er afgørende for virksomheder i alle størrelser. Alle skal styre et bibliotek af digitale assets som billeder, videoer, lydfiler osv., der bare vokser og vokser. Hvis du læser denne artikel, er du sandsynligvis stadig ved at finde ud af, hvilket system du har brug for. Lad os derfor se på, hvorfor du bør overveje DAM frem for MAM.
Det kommer vi ind på:
3. Derfor foretrækker vækstvirksomheder og SMV’er DAM
4. En samlet og fleksibel løsning
5. Brugervenlighed er nøglen til succes
Forskellen på MAM og DAM
MAM tilbyder funktioner som katalogisering, lagring og fremsøgning af medieassets og er derfor velegnet til brancher med medietunge arbejdsgange som broadcasting og underholdning.
MAM fokuserer primært på at håndtere medietyper:
- Billeder
- Videoer
- Lyd
- Animation
DAM-systemer håndterer et bredere udvalg af filtyper, søgbare data og filinformationer. Ud over mediefiler dækker DAM et bredere felt af digitale assets, herunder:
- Billeder
- Videoer
- Designfiler
- Præsentationer
- 3D-formater
- Regneark
- Tekstfiler
- Datafiler
- Lyd
- Animation
Det brede omfang gør det muligt for virksomheder at samle og håndtere assets og data effektivt i én samlet løsning – og dermed spare betydelig tid og undgå dyre fejl.

Det brede tilbud i DAM
De fleste virksomheder i vækst og SMV’er leder efter mere end lagerplads. De vil have en platform, der optimerer brugen af deres digitale assets. Fotos, videoer, guides osv. er dyre at producere, så virksomhederne vil sikre sig et afkast af investeringen (ROI). DAM er meget mere end lagring og tilbyder blandt andet:
1. Centralt asset-arkiv: DAM giver ét centralt sted til alle digitale assets, uanset type. Det fjerner behovet for flere systemer og spredte lagringssteder og gør det nemmere for teams at tilgå og håndtere assets effektivt. Når alt er samlet ét sted, kan virksomheder sikre ensartet branding og effektiv udnyttelse af deres assets.
2. Indbyggede formateringsværktøjer: for at undgå at gemme dubletter tilbyder moderne DAM-systemer et formateringsværktøj, der kan anvendes, når en bruger downloader eller udgiver et billede online. Systemet lader dig også oprette foruddefinerede skabeloner, der ændrer billeder med ét klik.
3. Metadatahåndtering: DAM-systemer har stærke funktioner til metadatahåndtering. Metadata som titler, beskrivelser og nøgleord hjælper med at kategorisere og organisere assets, så de er nemme at søge frem. Det gør, at brugerne hurtigt finder de rigtige assets og sparer tid og besvær. Effektiv metadatahåndtering giver bedre samarbejde og mere effektive arbejdsgange.
4. Avanceret søgning & AI: De metadata og informationer, der tilføjes til assets, driver den intelligente søgefunktion, som scanner ethvert tekstdokument for relevans. AI-tags lægger endnu et lag af automatisk tagging og fremsøgning oveni. Al tekst og alle værdier, der ligger i eller tilføjes til assets, er sparet tid for interne og eksterne brugere, der leder efter indhold. I gennemsnit reducerer DAM søgetiden med 75 %.
5. Automatisering af arbejdsgange: DAM-systemer forenkler arbejdet med assets gennem automatisering. Virksomheder kan opsætte workflows til filkonvertering, godkendelse af indhold og distribution. Automatiserede processer reducerer manuelt arbejde, fjerner flaskehalse og forkorter time-to-market. SMV’er og vækstvirksomheder får meget ud af den effektivisering, fordi de kan koncentrere sig om kerneforretningen og skalere driften.
6. Skalerbarhed og fleksibilitet: DAM-systemer er bygget til at skalere i takt med, at virksomheden vokser. Uanset om det er et voksende assetbibliotek eller nye teams og afdelinger, kan DAM-løsninger følge med en organisation i vækst. Cloudbaserede DAM-løsninger er særligt skalerbare, fordi virksomheder kan justere lagerplads og ressourcer efter behov.
7. Samarbejde og ensartet branding: Godt teamwork er afgørende for vækstvirksomheder og SMV’er. DAM-systemer giver teams én fælles platform til at samarbejde om assets, dele feedback og strømline arbejdsgange. Det styrker kommunikationen, forbedrer beslutningerne og sikrer ensartet branding på tværs af alle digitale assets. Ensartet branding hjælper virksomheder med at opbygge et genkendeligt og sammenhængende brand, hvilket er afgørende for vækst og kundeloyalitet.
8. Compliance og sikkerhed: DAM-systemer har funktioner til compliance og digital rettighedsstyring. Med dem kan virksomheder styre adgangen til assets, håndtere rettigheder og beskytte følsomme oplysninger. Overholdelse af databeskyttelsesregler og ophavsret er vigtig for vækstvirksomheder og SMV’er, der skal navigere i lovkrav, mens de udvider forretningen.
9. Integrationer og plugins: med sin centrale placering i det digitale økosystem tilbyder DAM en lang række integrationer og plugins til Adobe, Canva, Microsoft Office, webshops, CMS, ERP, PIM osv. DAM kan også stille et fuldt API til rådighed, så virksomheder og partnere kan bygge deres egne automatiseringer og integrationer. Den fleksibilitet gør softwarepuslespillet nemmere for virksomheder i vækst.

Derfor foretrækker vækstvirksomheder og SMV’er DAM
Det brede tilbud i DAM gør systemet til det foretrukne valg for vækstvirksomheder og SMV’er, der leder efter en samlet løsning til deres digitale assets. I modsætning til MAM dækker DAM en bredere vifte af assets og passer dermed til det varierede digitale indhold, som vækstvirksomheder og SMV’er producerer.
Når virksomheder vokser, vil de bruge deres energi der, hvor den gør en forskel – ikke på at lede gennem endeløse mapper efter den femogtredivte version af det nye logo. Ind, søg, find og brug logoet i det ønskede format med ét klik – det er det, de vil have. Automatiske arbejdsgange og mindre bøvl – det er det, de har brug for.
DAM-systemernes skalerbarhed og fleksibilitet passer godt til behovene i virksomheder i vækst. Når virksomheder udvider driften og deres assetbiblioteker, kan DAM følge med både på lagerplads og antal brugere. Og når forretningen bliver mere kompleks, tilpasser DAM sig uden besvær, automatiserer processer og integrerer med de andre platforme i det digitale økosystem.
Læs mere om Kontainer DAM.
En samlet og fleksibel løsning
Digital Asset Management (DAM) er en mere omfattende løsning end Media Asset Management (MAM). Det brede omfang, skalerbarheden, automatiseringen, samarbejdsfunktionerne og compliance gør DAM til et oplagt valg for vækstvirksomheder og SMV’er.
Med DAM kan virksomheder håndtere alle deres digitale assets effektivt, strømline arbejdsgange, styrke samarbejdet og fastholde ensartet branding. I takt med at vækstvirksomheder og SMV’er stræber efter at udvide og få succes i det digitale landskab, frigør de her værktøjer vækstpotentialet og hjælper med at opbygge en sammenhængende digital tilstedeværelse.
Brugervenlighed er nøglen til succes
Når du vælger DAM-løsning, skal du kigge efter en brugeroplevelse, der sikrer en vellykket implementering i din virksomhed. Kontainer DAM er perfekt til vækstvirksomheder og SMV’er med en sammenhængende brandoplevelse og nem tilpasning. Systemets funktioner er bygget op om tilgængelighed, sikkerhed og elegant design.
Kontainers intuitive brugerflade er hurtig at tage til sig. Assets og data er nemme at finde og dele med det samme i ethvert format. Systemet kan gemme alle filtyper og vise preview af 100+ filformater. Vi har kunder på tværs af brancher og vil meget gerne vise dig, hvordan andre i din branche bruger platformen. Book et uforpligtende demomøde. Så fortæller vi dig, om Kontainer er den rigtige løsning til dine behov.
Find ud af, hvordan du frigør dit vækstpotentiale med Kontainer DAM; book et møde her.